Keramiker Rikke Barlebo

Min introduktion til leret fik jeg hos keramikerne Ebby Malmgren i Annapolis og Estelle Halper, White Plains, New York tilbage i l973.

Derefter har jeg lært på pottemagerværksted (Leif Hansen, Blovstrød) i 1974-79.

Det er en stor tilfredsstillelse at se ideer vokse frem for til sidst at nå det ønskede resultat.

Jeg arbejder med brugsting og unika i stentøj og lertøj, og når jeg dekorerer, er det ofte med lerfarver (begitninger)

Med udsigt til Dronninglund Storskov inspireres og udfordres jeg altid af mit ler, hvad enten jeg drejer en skål, modellerer en figur eller dekorerer med begitninger.

Siden 1979 har jeg haft mit eget værksted/udstilling og har løbende suppleret med kurser, bl.a. hos Kim Holm Kunstakademiet i Aarhus.

I min udstilling finder man både brugsting og unika arbejder, og jeg udfører gerne special-opgaver, som er en spændende udfordring. Mit åbne værksted gør det muligt at få et indblik i den fascinerende arbejdsgang.